Een-motoret kompetance baseret instrumentbevis CBIR(A)SE
For at kunne påbegynde den praktiske uddannelse til CBIR(A)SE skal du:
• have et Medical Class 1 eller et Medical Certificate med et Audiogram som opfylder klasse 1, og
• som minimum have gyldig PPL(A) og Nat rettighed, hvis CBIR skal anvendes om natten.
• du skal have fløjet mindst 50 timer “cross country” som PIC på flyvemaskine eller 50 timer på helikopter, heraf dog mindst 10 timer i flyvemaskine.
• have et gyldigt Generelt radio certifikat (GEN) med gyldig sprogpåtegning.
• have gyldig SEPL(A) rettighed.
• have gennemgået den krævede teoretiske undervisning og bestået de tilhørende teoretiske prøver.
Teori
Gennemgang og beståen af dette kursus er nødvendig baggrund for at kunne gennemgå den praktiske uddannelse til CBIR(A).
Kursus er baseret på minimum 72 timer selvstudie og minimum 8 timer klasseundervisning. Læsningen foregår med baggrund i en styret læseplan og brug af lærebøger fra Oxford Aviation Academy samt Jeppesen’s Student Route Manual. Læsningen og indlæringen støttes af Online adgang til database med spørgsmå og div. tests; (“Self evaluation / Progress”).
Der undervises i:
Airlaw Instrumentation Flight performance and monitoring Human limitations Meteorology Radio navigation Communications
og der skal aflægges eksamen overfor Trafikstyrelsen i alle 7 fag med 75% som krav til beståelse. Vi anbefaler, at afvikle læsning og eksamen i 2 moduler af 3 fag.
Din læseplan er styret gennem et online system, hvor du også har adgang til en question bank
Praktik
Den praktiske uddannelse består af minimum 40 timer skoleflyvning samt en praktisk prøve.
Op til 30 timer kan skoles “udenfor” ATO med en instruktør, som er kvalificeret IRI(A) eller FI(A)+IR(A). Der skal, som minimum skoles 10 timer på fly, i en ATO.
Før skoling i ATO kan påbegyndes, skal der gennemføres en “Pre-entry assessment”, som vil være grundlag for hvilke manøvrer der skal trænes i ATO forløbet.